lørdag den 13. april 2013

Nu kan det være nok .........

Min græsplæne - guderne skal vide, den aldrig har været nogen golfbane - er blevet overtaget af underjordiske ingeniører, som underminerer den totalt med utallige gange. Det overjordiske resultat heraf er bunker af muldjord - MULDVARPESKUD -

muldvarpeskud strikkefotografen

For få dage siden jævnede gemalen ca 70 af den slags - og nu er der mindst 10 nye.

Jeg har godt set markerne her omkring er fulde af dem og jeg har aldrig før set, muldvarpene så aktive som de har været denne vinter til trods for dybfrossen jord.

MEN NU SKAL DET VÆRE SLUT - i morgen bliver der sat fælder ned i de friskeste af skuddene. Der bliver behørigt dækket til med sorte spande vendt på hovedet og holdt på plads med tunge sten, så evt. katte, rådyr eller harer ikke kommer til skade. ..... men jeg er bange for, det bliver en langvarig krig, for det må være en hel muldvarpehær, som er på spil.

..... og som om det ikke er nok, bliver det også myrernes tur til at blive bekriget. Ud af mit køkken med jer.

Krigeren ønsker alle en god lørdagaften uden kravl og kryb end dem i selv ønsker at huse.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar